Lidt om mig

Jeg er først og fremmest billedkunstner og maleriet er min passion. Dog eksperimenterer jeg altid for at finde nye veje og udtryk.

Motiverne er abstrakte, inspireret af alt hvad jeg oplever som betydningsfuldt. Jeg søger udfordringer i farven, kompositionen, spændingsfeltet mellem stemninger, lyset og farvens virkninger. 

Jeg har studeret på Århus Kunstakademi fra 2011 - 2015, basisuddannelse, fagskolen maleri - og grafik. 

Jeg har også været aktiv med forskellige kunstneriske tiltag: eks startede jeg i 2009 projekt Aabenkunst i nordjylland for erfarne og udøvene kunstnere. Projektet bestod af en fællesudstilling og åbne døre og eksisterer stadig. 2009 åbnede jeg eget Galleri Aabenkunst på Bangsmindevej 11 i Frederikshavn, med to årlige udstillinger. I 2017 startede jeg sammen med 10 andre kunstnere en butik på strøget i Frederikshavn Galleri Virak, her solgte vi egne værker, afholdt skiftende udstillinger med gæstekunstnere og vi solgte også spændende fair trade varer. I 2019 solgte jeg mit galleri, derfor opstod der et behov for at få et andet værksted. Vi startede et fællesværksted med nogle af mine kursister og en del andre kunstnere på Strandby Havn. Derudover har jeg været i bestyrelsen for Frederikshavn Kunstmuseum.

Erna Iversen, Herman Bangs Vej 9, Ebeltoft Tlf. 26804826

kunst.ernaiversen@gmail.dk

www.ernaiversen.dk

www.aabenkunst.dk

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk